Kan jeg vente med at betale husleje?
Desværre ikke. I den periode, du lejer boligen, skal du betale husleje hver måned. Lejen forfalder den 1. i måneden.
Hvis du som lejer misligholder nogle af de vilkår, som gælder i lejeforholdet, kan udlejeren enten ophæve eller opsige lejeaftalen. Hvorvidt lejeaftalen ophæves eller opsiges afhænger af de konkrete omstændigheder.
Lejeaftalen kan fx ophæves henholdsvis opsiges, når:
Du ikke har betalt din husleje eller andre pligtige ydelser, fx antennebidrag, a conto varmebidrag.
Du generer dine naboer med støj, trusler el. lign.
Du fremlejer din lejlighed uden at opfylde betingelserne for at fremleje.
Hvis lejeaftalen ophæves, skal du som lejer fraflytte lejligheden med det samme. Hvis lejeaftalen opsiges skal du fraflytte med det i din kontrakt gældende varsel – typisk 3 måneder. Du skal i begge tilfælde betale husleje, indtil lejligheden er udlejet igen, dog højst i 3 måneder.